DET SKRIVER JEG OM...

Afrika Alamo Square Albanien Alcatraz Arizona Asien Atashgah Azerbaijan Baku Balkan Berat bjergbestigning Blue Eye Blue Lagoon Blyde River Canyon Bourkes Luck Potholes Bright Angel Trail Budva Buracona Californien Cambodja Capo Verde Caribien Church of Sveti Jovan Kaneo Citinje Copan Costa Rica Danmark Debar Diri Baba Egypten El Salvador Espargos Europa fatamorgana Fishermans Warf Forenede Arabiske Emirater Frankrig gejser Georgien Globetrotterens verden Gods Window Golden Circle Golden Gate Bridge Golden Gate Park Grand Canyon Gremi Grønland Guatemala Gullfoss Hearst Castle Heydar Aliyev Highway 1 Holland Hollywood Honduras Honeyguide Hoover Dam hvalsafari Indien indlandsisen Island Juma Kangerlussuaq Kap Verde Kaukasus Khoka Moya Kish Kotor Kruja Lady of the rocks Lahic Las Vegas Lombard Street Los Angeles Makedonien Manyeleti Mardakan Mellemamerika Mile-and-a-half Resthouse Montenegro Murdeira Nevada Nicaragua Nordamerika Norge Ohrid Ostrog Palmeira Panama Panamakanalen Perast Perlan Podgorica rejsedagbog rejser Reykjavik Rozafa Russel gletsjer Sal Salinas de Pedra de Lume San Francisco San Simeon Šarena Džamija Sequoia Seven Sisters Sheki Shkoder Sighnaghi Skadar Skálholt Skanderbek Solvang South Africa South Rim Trail Spanien St. Jovan Bifgorski Strokkur Sverige Sydafrika Sydøstasien Tbilisi Tetovo The Big Five The Three Rondavels Thingvellir Þingvellir Three-Mile Resthouse trekking Tsar Samuel's Fortress Tunesien Tyrkiet Universal Studios USA Vietnam vulkaner Walk Of Fame Yanar Dag Yeddi Gumbaz Yosemite

26. maj 2016

Stina Stina - Sue me

Musik er en vigtig del af livet. Musik følger følelser. Udtrykker følelser.
Nogle gange bliver jeg helt besat af en sang. Jeg må høre den igen og igen. Den fanger mig på en eller anden måde. De sange skifter i perioder. Sikkert som mit humør skifter.

Denne har jeg haft liggende på min playliste i flere år. "Stina Stina" synger, og sangen hedder "Sue me". Den er fra 2001, så den er såmænd 15 år gammel.

Den har en styrke, jeg har svært ved at beskrive. Jeg føler, min stemme bliver kæmpestor og stærk, når jeg synger den. Det er som om al min styrke og tro på mig selv bliver bekræftet - af mig. Jeg elsker den sang! Og jeg synger den højt og kraftigt. Især de ord, jeg har fremhævet, giver mig en styrke og et mod, der får mig til at tro på, at jeg kan alt.

Jeg har ikke kunnet finde teksten nogen steder, så jeg kan have hørt forkert. Skulle nogen kende den rette tekst, hører jeg det meget gerne. Men her er min version:

Everybody loves to hear the dark side.
Everybody want's to feel something.
Everybody want's to be like Cohen.
Well I'm the one who's dancing in the rain.

Everybody's longing for the better.
Today's distraction tomorrow's out of sight.
Everybody's complaining about their love lifes.
Well excuse me to nod it with Mr. Right.

So don't beat me down again.
So what if I wanna be happy.
Sue me.
You couldn't stop me from trying.
What if I wanna be happy.
Sue me.
I don't need your pain or your crying.
Oh no. No no no.

Everybody want's a new improvement.
Spending all day tied up in the race.
The only sign of life is born by pay checks.
And all I got is me and this smiling face.

You can't convert my point of view.
I'm unstoppable.

So don't you beat me down again.
Cause what if I wanna be happy.
Sue me.
You couldn't stop me from trying.
Oh no. Oh.
What if I wanna be happy.
Sue me.
I don't need your dive in your crying.
No more lying.
What if I wanna be happy.
What if I wanna be.
Be happy.
Be happy.
You couldn't stop me from trying.
Sue me.
I wanna fly with the right wings.

You couldn't stop me.You couldn't stop me baby.
Oh no no no no.
Oh no no no no.
For being happy.
Be me.


Won't you fly...

Sue me.
Sue me.
Just for being happy.
Just for being happy.
Just for being happy.
Just for being...


Videon kan jeg heller ikke finde nogen steder, men på Spotify er sange at finde her: https://play.spotify.com/track/5636c5WjmpbQKF3DF4XMy1

Denne sang tilegner jeg mig selv, fordi jeg er fantastisk og unik. Fordi jeg næsten altid er glad. Fordi jeg smiler gennem tårer. Fordi nogle mennesker ikke kan håndtere eller forstå min livsglæde og forsøger at trække mig ned. Til dem kan jeg kun sige "Sue me!"

11. marts 2016

Tanker - Mount Toubkal 2016 og løbemålene

Tirsdag den 8/3 2016

Toubkal
Vågner kl. 3:16 efter en kort nat med mange drømme. Den eneste drøm, jeg husker, er om diarré et sted uden toiletter og med masser af tilskuere. Føj... Tag den, BS! Det kan blive dig på vej op af Toubkal!

Da jeg opgiver at sove igen, går jeg i gang med at oversætte træningsprogrammet til Mount Elbrus. Det viser sig at være en træningsuge, man skal kunne gennemføre en måned før afrejse. Jeg må altså selv i gang med at lægge programmet indtil da. Eneste vejledning er højst 10% forøgelse pr. uge. Ja, ja, så kan jeg vel regne bagud og sjusse mig lidt på plads.

I går havde en kunde lagt et blad med komfortvandreture til mig. Det fik mig til at tænke på, at det muligvis er netop komforten, der bekymrer mig. Ville jeg være i tvivl om gennemførelse af bjergbestigningen, hvis jeg kunne sove i en blød, varm seng hver nat? Det tror jeg faktisk ikke. Ok så... Komfort i soveposer og liggeunderlag må undersøges.

Det er gjort online nu, og jeg føler mig betydeligt mere beroliget. Der lader til at være rigtig gode muligheder for at få sovet godt, hvilket for mig betyder uden at fryse og uden at skulle ligge på hårdt underlag. Sidstnævnte kan min hofte ikke holde til. Jeg har kalkaflejringer i hoften, som jeg intet mærker til i det daglige, men ligger jeg på en hård madras, får jeg slemme smerter og ingen søvn. Har udset mig to mulige soveposer og et underlag, men vigtigere er det, at jeg har lært en del om begge, så jeg har et grundlag at vælge ud fra. Jeg mangler at snakke med fagfolkene i Spejdersport her i Kolding, men jeg er positiv.

Ferietidspunktet er clearet med min driftsleder. Det er ikke umuligt.

Mit pas skal fornys. Uden det kan jeg ikke booke en rejse. Måske jeg skal få det gjort, så jeg er klar, hvis jeg låser mig fast på mål 3.



Onsdag den 9/3 2016

Løb
Dagens løbeprogram gennemført. Lyden virker stadig ikke, så lørdag må jeg prøve med ørepropperne i. Det er frustrerende kun at løbe et par km., og så skal jeg vente to dage, før jeg må løbe igen. Jeg mærker ikke glæden ved at løbe på samme måde mere. Og jeg kommer ingen vegne ift. mål 2, hvilket stresser mig. Der går to måneder, før jeg kan løbe 5 km nonstop. For en måned siden løb jeg 4-6 km hver dag med korte gåpauser. Lige nu føles det som tilbageskridt og ikke fremskridt...

Toubkal
På vej hjem fra biblioteket med alle bøgerne om Kilimanjaro, som jeg jo ikke får brug for, gik jeg ind i Spejdersport. Sagde det, som det var, at jeg overvejer at blive bjergbestiger, men det er altafgørende, at jeg får en god søvn. Peter var helt enig, og jeg blev præsenteret for forskellige soveposer velegnede til både Toubkal og Kili. Jeg synes, dunsoveposen er lækrest, og med investering i en vandtæt transportpose klarer den også regn i dagtimerne. Lagenpose indeni, og så bliver det virkelig lækkert og frostsikringen en smule bedre.

Liggeunderlag blev testet, og den bedste er nærmest en rigtig madras. Den er til gengæld alt for stor sammenpakket og vejer alt for meget. Jeg tænker jo langsigtet, og det udstyr, jeg må investere i, skal kunne bruges længe og til forskellige udfordringer. På Toubkal skal jeg ikke selv bære alt mit udstyr, men det kan jo godt være, jeg skal en anden gang. Mit valg blev den med luft, 63 cm. bred (normal er 51 cm og det er dælme smalt), fylder lidt sammenpakket og har en R-værdi på 4,1.

Vandrestave skal der også til. De koster over 1000 kr!! Og så er der strømperne, som naturligvis også er en lille videnskab. Vandresko giver sig selv. De er altafgørende, og jeg skal have fundet ud af, om mine har plads til to par sokker. Jeg har investeret meget i de sko, så de har bare af at være gode nok. Tøjet nåede vi slet ikke omkring, men også der vil jeg skulle investere.

Jeg var i Spejdersport i et par timer! Vi var langt omkring, og det var virkelig inspirerende at snakke med ham. Hans væg med postkort fra kunder fra hele verden, mangler en nål i Marokko, så den må jeg nødvendigvis stå for. Han mener i øvrigt sagtens, jeg kan bestige Kili, og han har stor erfaring med bestigning og trekking. Tankevækkende, ikk'?



Alt i alt bliver det en dyr omgang, inden jeg overhovedet er begyndt. Udstyret kommer måske endda til at koste mere end rejsen. Det skal jeg lige regne på, og så må jeg ud og se, om noget kan købes brugt eller lånes. Jeg tror nu ikke, der er andre bjergbestigere i min omgangskreds.

Jeg føler mig nærmere et Ja! til bestigning af Toubkal.



Torsdag den 10/3 2016

Toubkal
Nedtur... Jeg har sovet på min dobbelte, halv meter tykke luftmadras i nat. I min varme stue, med nattøj på og med et tæppe over. Jeg frøs. Jeg vågnede mange gange, fordi jeg frøs og lå ubehageligt, og til sidst gav jeg op. Dyne over hjalp. Men ikke nok. Jeg frøs nedefra. Først med to tæpper mellem luftmadrassen og mig og dynen over mig fik jeg varmen og kunne sove behageligt. Hvis jeg tilføjer frostgrader, vil den varmeste sovepose måske klare kulden oppefra, men nedefra bliver det virkelig svært med kun 7 cm til frosten og ingen tæpper til at hjælpe med varmen og blødheden. Og på bjerget er der næppe lige så fladt som mit plankegulv... Åh ha altså... Det her er ikke godt... Tænk hvis jeg bruger mange tusinde kroner på alt dette udstyr, og jeg så den første nat konstaterer, at jeg ikke får sovet... Uden søvn dur denne helt absolut ikke...

Jeg føler mig nærmere et Nej! til nætterne på Toubkal.

Løb
Jeg hoppede til sidste dag i træningsprogrammet og løb 5 km. nonstop. Ingen problemer med selve løbet og nul træthed bagefter. Min krop er ikke problemet. Det er min hjerne til gengæld. I dag udfordrede jeg hjernen og ikke kroppen.

MÅL 1: Løbe 5 km. uden stop (7/5 2016) - Tjek! Nået 10/3 2016.

Er det ikke utroligt, at jeg ikke har løbet den tur, fordi hjernen ikke troede på, at jeg kunne? Den lagde de små gåture ind. Fordi den kedede sig. Fordi den ikke troede på sin egen krops evner. Hver gang hjernen begyndte at kværne, gav jeg tankerne fingeren og lod dem erstatte af et mantra om, at jeg godt kan. Og så tilbage til fokus på den lydbog, jeg løb til. Hjernen forsøgte mange gange at få mig væk fra sporet, men det lykkedes mig at skubbe tankerne væk hver gang. Er det ikke det, man kalder viljestyrke? Den vil jeg gerne have mere af!

Jeg har tabt meget de seneste dage/uger på at nå mål 2, men nu kan jeg begynde at samle op igen og fortsætte mod målet. 



Fredag den 11/3 2016

Toubkal
Jeg tror ikke, jeg kommer videre, før jeg har testet sovekomforten under de rette forhold. Jeg er ikke optimistisk. Jeg er mere "tror ikke på det, før jeg oplever det", og jeg er ikke interesseret i at bruge flere tusinde kroner på udstyr til at teste det.

Mål 3 skal redefineres...
Vandring - ja.
Bestigning - ja.
Fysiske udfordringer - ja.
Liggeunderlag der kan blive for hårdt eller koldt - nej.
Sove i en blød, varm seng - ja.

Det må kunne koges sammen til noget både spændende og lækkert, som atter kan give mig en god mavefornemmelse ift at have et mål at gå efter.

7. marts 2016

Uden mål - Ingen retning



Jeg er rastløs. Jeg mangler nogle mål at nå, for uden mål har jeg ingen retning.
Jeg startede året ud med det mål at løbe 1000 km i 2016. Jeg var inde i en god rytme, men på det seneste er det gået i fisk. Jeg skulle ikke have lyttet til min massør, der påstod, at jeg overtrænede og skulle lave det om. Jeg tabte både rutinen og lysten, og kunne slet ikke finde ud af det. Løsning: Massøren er fyret!
Målløs, evigt træt og med rygsmerter er sq en tand for negativt, så nu skal der sættes nogle mål, som både virker motiverende og gør mig glad. Hele vejen fra målsætning til målene er nået. Jeg skal være glad igen. Jeg skal have det godt.


MÅL 1: Løbe 5 km. uden stop (7/5 2016)

I dag er jeg begyndt på et træningsprogram med det mål at kunne løbe 5 km uden pauser. Lørdag den 7/5 skulle jeg gerne nå mit mål. Jeg har hentet en app, hvor jeg kan lægge intervallerne ind, og så siger den en lyd, når jeg skal skifte mellem løb og gang osv. Problemet i dag var bare, at jeg ikke kunne høre lydene. Jeg har nu ændret lydene til en, der virker til at være højest, og så ser jeg, om det løser problemet. Måske bliver jeg nødt til at løbe med telefonen i hånden, så jeg kan se på den. Måske bliver jeg nødt til at have lyden proppet helt ind i ørerne. Det finder jeg ud af.
Træningsprogrammet skal følges tre dage om ugen.



MÅL 2: Løbe 1000 km. i 2016 (31/12 2016)

Det mål har jeg stadig, og når først rutinerne kommer på plads igen, er jeg på sporet igen. Går det rigtig godt, ændrer jeg muligvis målet til at være 1000 km., inden jeg bliver 50 år i august. Men ikke nu. 1000 km. i 2016 er et flot mål for en, der ikke har løbet i ret lang tid.

 
 



MÅL 3: Bjergbestigning af Mount Toubkal (juli 2016)

Ja, den var ski ny! Mit første bjerg skal være Mount Toubkal i Marokko. Toubkal er med sine 4.167 m. Nordafrikas højeste bjerg. Udfordringen er god nok. Jeg får afprøvet, hvordan min krop reagerer ift. højdesyge. Jeg skal igennem et hårdt træningsprogram for at blive klar på kun fire måneder. Og den rigtig slemme... Jeg skal lære at være udholdende...
Jeg er bare ikke sikker på, om det er det, jeg vil. At sove i sovepose på hårdt underlag frister ikke. At både tisse og skide i naturen frister ikke. At risikere at fryse i dagevis frister ikke. Jeg hopper mellem ja og nej her.
Mål 3 er ikke fast endnu, men nu har jeg "sagt det højt"...
Rejsen er fundet. Om jeg kan få ferie i juli kan blive afgørende. Træningsprogrammet (lavet til Mount Elbrus dog) er fundet. Jeg har kigget lidt på udstyr. Jeg har læst og læst og læst. Jeg bevæger mig i dén retning, men som sagt har jeg ikke låst målet fast.

20. januar 2016

Løb bliver aldrig mig

Sådan har jeg sagt det meste af mit liv. Nu kan jeg vist godt tillade mig at kalde mig "løber".

30. december 2015

10 års jubilæum som globetrotter

Den 26. december 2015 havde jeg 10 års jubilæum som globetrotter. Det er en titel, jeg har tildelt mig selv, og om jeg er berettiget til den, kan nok diskuteres. Men for 10 år siden rejste jeg for første gang alene. Jeg tog til Egypten helt alene. Indrømmet... Jeg var utryg og urolig, da jeg stod dernede helt alene. Det var aften og mørkt, så jeg kunne slet ikke orientere mig. Ingen at tage i hånden og sige "Kom! Nu går vi en tur, og finder ud af, hvor vi er." til. Jeg turde ikke gå udenfor resortet, da jeg lige inden afrejse havde læst en advarsel på udenrigsministeriets hjemmeside om, at kvinder ikke bør rejse alene i Egypten.

Jeg satte mig på en solvogn ved den i mørket oplyste pool, og tårerne pressede sig på. Hvad havde jeg dog rodet mig ud i, og hvordan skulle jeg klare dette her? Med 3.500 km til nærmeste ven var jeg virkelig på egen hånd. Og så i et land som ikke var venligt stemt overfor enlige kvinder. Pyh...

Så kom en egyptisk medarbejder på resortet og spurgte, om jeg var ok. "Ikke helt..." svarede jeg grådkvalt. Han satte sig ned ved siden af mig, lagde en hånd på min skulder, og talte stille og roligt til mig. Jeg blev lidt mere rolig. Han tilbød at vise mig rundt på resortet, og så gik vi en lille tur. Viste mig, hvor jeg kunne få vand. Jeg var tørstig. Meget tørstig. Men havde ikke turdet lede efter vand. Jeg fik slukket tørsten og fik nogle flasker vand med mig, så jeg ikke skulle dø af tørst i den arabiske ørken ;)

Så var det ovre. Utrygheden var væk. Jeg fandt mig selv igen og smilte stolt. Du gjorde det, BS! Du satte dig et mål om at rejse alene til et fremmed land, og nu er du her. Hold da kæft hvor er du sej!!

Jeg har siden haft disse urolige tidspunkter, når jeg er kommet til et nyt sted, men jeg vidste, at jeg bare skulle ud og gå, så jeg kunne orientere mig, og jeg skulle møde de lokale, så jeg fornemmede stedet og landet, jeg var kommet til. Så var det ovre.

Jeg er lykkelig over, at jeg gav mig selv denne udfordring for 10 år siden. Det har gjort mig stærkere, modigere og mere selvstændig.
 
  • 25 nye lande har jeg besøgt i de 10 år. 
  • Det er et nyt land hver 5. måned fra 26/12 2005 til 26/12 2015.
  • 39 lande - nye såvel som gengangere - har jeg besøgt de sidste 10 år. 
  • Største rejseår var 2013, hvor jeg var i 12 lande. 2015 kommer på 2. pladsen med 11 lande.
 
Her er mit rejsekort:


BS’s Travel Map




Er jeg globetrotter? Vel er jeg så!

I skrivende stund er jeg mættet. Det sker meget sjældent, at jeg ikke kigger efter nye, spændende destinationer, men sådan er det lige nu. Det går nok over...
2015 har været et stort rejseår, hvor jeg har været på rejse i 60 af årets 365 dage. Der skal arbejdes meget for at betale alle de rejser. Nu trænger jeg til ro. Det er sjældent slap-af-rejser, jeg er på. Det er rejser, hvor der er knald på fra tidlig morgen til sen aften. Måske jeg skulle snuppe en charter og lave ingenting i en uge? Det lyder stressende at lave så lidt! Hahaha.


HIP HIP HURRA FOR MIG OG FOR 10 ÅR SOM GLOBETROTTER!


Jeg ville have sluttet jubilæumsindlægget af med tekst og video af Stina Stina og hendes sang "Sue me", men kan ikke finde noget online. Den synger jeg tit, og især een sætning skråler jeg meget højt med på, nemlig "I'm unstoppable". Sangen handler kort fortalt om, at jeg gør det, der gør mig glad. Jeg nøjes ikke med at snakke om det eller drømme om det. Jeg gør det. Andre kan have ondt i røven over det. Nå, og..?? Sue me for being happy!