30. august 2011

Ku' ikk' la' vær'!!

Ved I hvad jeg kom til i dag?

Jeg kom sørme til at nive en mand på mit job i måsen. Bare sådan lige to fingre på den ene balle.
Jeg ku' ikk' la' vær'!! Han stod jo bare der med den dejligste mås lige inden for rækkevidde, så min arm og hånd gjorde det helt uden at spørge min hjerne først!

Han blev noget paf og mundtøjet, der ellers sjældent står stille på ham, gik i stå et øjeblik, mens han smilede som en genert lille dreng.

'Du er da lidt... fræk,' smilede han noget så charmerende efter nogle sekunder.
'Jeps,' svarede jeg med et smil.

Og så var øjeblikket ovre.

Om der er noget jeg fortryder?
Ja, for pokker! Hvorfor brugte jeg kun to fingre, når jeg kunne have brugt hele hånden og rigtig have mærket en god manderøv igen?!? Jeg vil overveje at prøve igen men med hele hånden. Hvis altså han nogensinde vender sin mås i min retning igen. Det er jo også muligt, at han har fået et traume...

Find den skulte tekst

9966699999966699999966699966669996699999996699666996699
9966999999996999999996666996699666699666996699666996699
9966699999999999999966666699996666699666996699666996699
9966666999999999999666666669966666699666996699666996699
9966666669999999966666666669966666699666996699666996699
9966666666699996666666666669966666699666996699666996666
9966666666669966666666666669966666699999996699999996699
Kan du læse den skjulte tekst?

1. Marker alle tallene
2. Tryk Ctrl+F
3. Tryk 9

27. august 2011

Ebeltoft here I come

Kl. 15 mødes hele den pukkelryggede på Elsegårde Camping ved Ebeltoft for at holde fætter-kusine-weekend for første gang. Jeg har et par timers kørsel og skal være der yderligere et par timer inden, så jeg må snart ud og starte Putte.

Min kære fader mente godt, vi kunne være fire i hans bil og følges, men det er sørme godt, jeg meldte ud, at jeg kører selv.

Dyne, pude, håndklæder, tøj, toiletsager, alt til kaffe/te, termokander, rengøringsmidler, festbanner, hytteskilte, underholdningsopgaver, præmier, computer, printer og et hav af tilbehør til det hele fylder sådan set bagagerummet godt op. Der er no way, jeg kunne have fundet plads til bagage fra tre mere.

Jeg ser frem til en hyggelig og sjov weekend - og masser af arbejde. Engang i aften vil jeg læne mig tilbage og glæde mig over, at det hele lykkedes og at jeg kommer som ren gæst næste gang.

Rigtig dejlig weekend til jer alle :)

26. august 2011

Humoristisk luftfartselskab

Kulula er et sydafrikansk lavprisselskab med fed humor. Her er nogle af de beskeder der er givet til deres flyrejsende ombord:

  • 'Please pay attention to the safety announcement, because you will be writing a test shortly'.
  • 'There may be 50 ways to leave your lover, but there are only 4 ways out of this airplane'.
  • 'Please check the overhead storage, the seat pocket in front of you as well as your neighbour's bag for all of your nice goodies. If you do decide to leave something behind make sure it's something shiny that we can use or sell on our next flight - no children, spouses or in-laws allowed'.
  • 'Ladies and gentlemen, we've reached cruising altitude and will be turning down the cabin lights. This is for your comfort and to enhance the appearance of your flight attendants'.
  • 'In the event of a sudden loss of cabin pressure, masks will descend from the ceiling. Stop screaming, grab the mask, and pull it over your face. If you have a small child travelling with you, secure your mask before assisting with theirs. If you are travelling with more than one small child, pick your favorite'.
  • 'Kulula Airlines is pleased to announce that we have some of the best flight attendants in the industry. Unfortunately, none of them are on this flight!'.
  • 'Welcome to Johannesburg, if this is not where you were intending to go then you have a bit of a problem'.

22. august 2011

Første arbejdsdag efter ferie

I dag var første arbejdsdag efter to ugers sommerferie. Jeg har været lidt forvirret og er ikke oppe i tempo endnu, men det skal nok komme.

Dejligt var det at blive budt velkommen tilbage og at nogle spurgte interesseret til min rejse med mine guldklumper. Dejligt var det også at min kollega havde pyntet vores rengøringsrum med en masse tegninger og lykønskninger for min fødselsdag. Selv min vogn var pyntet med flag. Jeg uddelte slik i den meget store virksomhed i anledning af min fødselsdag. De fleste giver kagemand, og det kan gå, når man giver til sin egen afdeling. Men jeg kommer som den eneste i samtlige afdelinger hver dag, og 10 kagemænd havde jeg ikke råd til. Derfor blev det til slik i stedet.

Jeg havde købt 15 kg. lakridskonfekt taxfree i airshoppen. Det så temmelig voldsomt ud, da jeg kom til mit flysæde. 15 kg. lakridskonfekt og en rulle Mentos. Hehe. Stewarden mobbede mig også for min søde tand ;) Men helt ærligt er det da bedre end, hvis jeg havde bestilt 15 l. spiritus, ikk'? Det var nok heller ikke gået at dele den slags ud på mit arbejdssted ;)


Ikke mange lykønskninger blev det til, for jeg var jo væk, inden de opdagede posen på deres køkkenborde. Mon ikke der bliver råbt hele vejen rundt i morgen. Jeg vil tro det. Vores dejlige pedel havde været omkring rengøringsrummet, da jeg fik fyraften. Han havde rettet en tegning med min alder på 45 år til 35, for han troede ikke på, at jeg havde rundet 45. Åh så sød, hva'? Han får et kram, hvis jeg render på ham i morgen.

Den knap så dejlige og hyggelige del af første dag tilbage på jobbet var at se, hvor ufattelig beskidt der var overalt. Afløseren har på ingen måde udført det job, hun var ansat til, og jeg er faktisk rystet over, at det overhovedet kan blive så beskidt på fem uger (jeg havde tre uger på den store kantine inden mine to ugers ferie). Der ser ud, som da jeg kom dertil i februar. I fem måneder har jeg knoklet for at få virksomheden til at se ordentlig ud. Alle kalkbelægninger er bekæmpet med knofedt. Grøn sanitet er atter blevet hvidt (grøn fordi det er et bogtrykkeri og sort aflejres på underlig vis som grøn). De mange køkkeners låger stod atter i deres flotte træfinish efter mange timers skuren, skraben og vask, vask vask. Stål, der længe havde været 'væk' stod skinnende blankt overalt. Osv. osv. osv. Jeg vil ikke sætte mit lys under en skæppe, for jeg har virkelig arbejdet hårdt for at 'mine folk' skulle have nogle flotte og hygiejniske omgivelser.

Nu kan jeg begynde forfra!!! *græder-smiley* Det er spildt arbejde... På bare fem uger har min afløser ødelagt alt det, jeg har knoklet for så længe... Det er uendelig trist at se... Jeg er muligvis den eneste, der ser det, men det er også nok. Og dog... Nej, jeg er ikke den eneste, der ser det, for allerede efter tre dages afløsning modtog jeg klager over afløseren - både over hendes rengøring og hendes opførsel overfor de ansatte. Jeg videregav klagerne til min leder, som kom forbi. To gange mere i de fem uger har hun været forbi og alle tre gange er hun gjort opmærksom på, at der var et seriøst problem. Hun har også fået det at vide over telefonen og på sms. Men hun har intet gjort. Hun er ligeglad. Hun SIGER, at hun vil tage sig af det. Men hun gør intet.

Jeg ved sørme ikke rigtigt... Tror nogen, der måtte have læst helt hertil, at jeg er motiveret til at gøre en stor indsats igen? Det vil kun være et spørgsmål om tid, før jeg igen er væk fra området og så starter det hele forfra. Min chef har tydeligvis hverken respekt for mit arbejde, mig eller den kontrakt vi har med virksomheden. Jeg synes, det er meget, meget svært at finde motivationen. Det er ikke sundt for mig at have sådan en arbejdssituation, hvor jeg reelt skal levere et job, jeg ikke kan stå inde for. Det er meget ødelæggende for arbejdsmoralen og min selvrespekt.

Job søges!

21. august 2011

Sikken dejlig dag

Min fødselsdag er slut, og det har været en rigtig dejlig dag :)

Det er sent, men det er faktisk først nu, min søn og jeg er færdige med den meget lækre middag, han lavede til os - og som jeg købte ind til.

Tidligere i dag var jeg sammen med en dejlig veninde. Vi gik tur langs den flotte havnefront i Nørresundby/Aalborg, var på Nordkraft og Utzon og spiste ret sen frokost på 'Den anden side' - en italiensk restaurant ved Limfjorden. Netop pga den sene frokost (/tidlig aftensmad) kunne jeg slet ikke spise noget, da jeg kom hjem ved 18:30 tiden, og derfor har vi netop fået vores lækre middag.

Lige nu slænger jeg mig i sofaen med film kørende på TV, og glæder mig over en dejlig dag med dejlige mennesker. Jeg har fået så mange dejlige fødselsdagshilsener på mails, sms, Facebook og her. Hvor heldig kan man være? :)

Jeg må indrømme, at det ville være prikken over i'et, om der var en mere, der slængede sig i sofaen og måske nussede mig lidt, kiggede stjålent smilende for sig selv på mig, og som jeg vidste, jeg kunne putte mig ind til i sengen snart og sige 'Tak for en dejlig fødselsdag' til. Måske til næste år eller når jeg bliver ikke halv- men helrund om fem år :) Det ville da være dejligt at få den sidste kærlige krølle med :)

20. august 2011

Gæt hvilken dag det er i dag ;)


45 år er det blevet til. Og jeg ser ikke ud til at være en dag over 70!

ABC Scandinavia - M

I ABC Scandinavia er vi nået til bogstavet M, og det må stå for Mallorca for mig. Jeg kom nemlig hjem fra Mallorca i tirsdags efter en dejlig uge sammen med guldet.

Vi boede på det dejlige hotel Lagomonte, som må være en sammensætning af Lago = sø og Monte = bjerg, for hotellet lå mellem en sø og et bjerg. Midt i søen var en ø, som tilhørte hotellet, og der opholdt vi os ofte for at sole, bade, spise og drikke.

Fra starten af planlagte vi at den sidste dag ville vi tage bussen til den modsatte side af øen og se hovedbyen Palma med 325.000 indbyggere. En ret stor by må man sige. Men torsdag morgen ombestemte vi os og tog af sted lige efter morgenmaden. Det skulle vise sig at hav været ret så heldigt, for da vi kom hjem om aftenen, var der besked fra Spies om, at Mallorca ville være ramt af busstrejken fra midnat og frem til tirsdag (hvor vi skulle hjem).

Rigtig ærgerligt at vore andre planer dermed gik i vasken, men hvor godt at vi nåede at se Palma. Det er blevet til rigtig meget solbadning, badning i Middelhavet og pools, gåture i Port d'Alcudia, shopping og hygge sammen. Nå ja, og så har vi spist uhyggelige mængder af den gode, spanske mad.

Lagomonte med bjergene i baggrunden oplyst af månen og søen i forgrunden

Maleri af Savador Dali på Museo Fundación Juan March

1000 år gammelt oliventræ på torvet foran Palmas rådhus

La Seu - den utroligt smukke katedral i Palma

Det pragtfulde Middelhav
Palmas centrum er fyldt med skønne, smalle gader.
Tænk at få lov at bo i så smuk en bygning

19. august 2011

Jeg er ekstremt doven

Jeg har netop anvendt de sidste nødder fra sidste jul - altså dem jeg købte for otte måneder siden.


De er nu ved at blive bagt i et brød med italienske toner (O sole Mio eller lignende). Valnødderne og nogen jeg ikke kender navnet på er indeni brødet, og hasselnødderne er ovenpå.

HVIS NU... alle de nødder havde været købt uden skalderne, havde de garanteret været spist på et par dage. Men de skulle jo knækkes først, og så tog det otte måneder inden de kom i brug. Dét er da virkelig ekstrem dovenskab!

2. august 2011

Kunstweekend på Råhøjgård

Min kunstnerven, Ejvind, udstiller sammen med andre kunstnere i den kommende weekend på Råhøjgård ved Brabrand Sø sydvest for Århus. Måske andre kunne tænke sig at kigge forbi. Invitationen er i alt fald hermed givet videre.

Klik på billedet for at se fuld størrelse