31. december 2016

Jeg har løbet 1000 km i 2016

Jeg gjorde det! Jeg troede, det var umuligt, men jeg gjorde det.

Jeg har løbet 1001 km i 2016 :))))

Der har været store udsving i de enkelte måneder, men den 28/12 2016 løb jeg 8 km, og nåede dermed mit mål.

Her er et screenshot fra min Endomondo:

Hold da maule hvor er jeg sej! WOOHOO!


7. december 2016

Mit julepyntede hjem 2016

Denne lille dame havde Daniel med hjem fra dagplejen ca. 1988.
Vi hang hende straks op i lampen over køkkenbordet, og det blev
hendes faste plads i utallige år. Hun blev faktisk symbolet på,
at nu begynder julehyggen. En vigtig, lille julenisse hos mig.
Jeg så her til morgen Hella Joofs julestue. Hun er så skøn. Hun får mig til at føle, at jeg ikke kan gøre noget forkert. At jeg er god nok. En sjælden følelse i mig. Hella sagde, at når hun har pyntet op til jul, er det som om julestemningen har været lidt nemmere at finde.
Dét var stikordet for mig. Jeg gik i skabene, og fandt samtlige kasser med julestads frem. Nu er der julepynt overalt i min lejlighed. Der følger mange minder med julepynten. Rigtig hyggeligt at tænke de samme tanker igen.


Her er det julepynt, jeg har valgt at bruge i 2016.